Go Back
Udskriv

Gullash

Ret Hovedret
Keyword Dryaged, Krogmodnet, Oksekød, Simreret
Forb. tid 20 minutter
Tilb. tid 2 timer
Samlet tid 2 timer 20 minutter
Antal 12 personer

Ingredienser

Kød

  • 1,2 kg Oksekød i tern/strimler Brug tykkam, bov eller lignende oksekød
  • Ghee Klaret smør som kan tåle højere temperaturer. Du kan også bruge en kombination af olie og smør
  • Salt Efter smag
  • Peber Efter smag
  • 1 stk. Porre
  • 1/2 stk. Knoldselleri En hel hvis den er lille
  • 2 store Gulerødder
  • 2 stk. Løg
  • 3 fed Hvidløg
  • 4 spsk. Tomatpure
  • 4 spsk. Paprika
  • 2 dl Hvidvin
  • 8 dl Oksefond
  • 1 spsk. Balsamico
  • 1 spsk. Citronsaft

Sovs

  • 50 gram Smør
  • 6 spsk. Hvedemel
  • 2 dl Fløde
  • 1 stk. Rød peberfrugt

Sådan gør du

Kød

  1. 1. Det er super vigtigt at give kødet en god stegeskorpe, inden retten skal simre. Til det formål skal kødet steges i ghee (smør/olie), da det kan tåle højere varme end smør.

    2. Lad kødet stå på køkkenbordet i et par timer før stegning, så det ikke er for koldt, når det rammer panden.

    3. Steg kødet godt af i en pande.

    4. Kom derefter kødet over i din stegeso. Tilsæt her salt og peber til kødet.

    5. Gulerødder, knoldselleri, porre, løg og hvidløg skæres i mindre stykker.

    6. Brug den varme pande til at varme ghee/smør og tilsæt tomatpure og paprika. Lad det få en smule farve og tilsæt så selleri, gulerødder, løg, hvidløg og porre. Tilsæt den røde pure.

    7. Steg grøntsagerne på panden ved middel varme i 5 minutter – grøntsagerne behøver ikke at tage farve.

    8. Tag nu panden af blusset og tilsæt grøntsagerne til kødet i din stegeso. Brug gerne en dejskraber, så du får alt med.

    9. Nu tilsættes vin og fond til alt kødet er dækket.

    10. Kom til sidste balsamico eddike og citronsaft i og sæt låget på din stegeso.

    11. Sæt stegesoen i ovnen ved 150 grader og lad retten stå i varmen i minimum 1½ time. Retten har dog kun godt af at få længere tid og kan snildt tåle 4-5 timer i ovnen.

    12. Er din gullash en smule tynd, når du tager den ud af ovnen, så lav en meljævning eller en opbagt sovs, som kan hjælpe dig i retning af et mere cremet resultat. 

Den opbagte sovs og det færdige resultat

  1. 1. Brug en stor gryde og smelt de 50 g. smør ved middelhøj varme. Tilsæt mel til smørret under piskning.

    2. Når massen får konsistens som en tyk dej, tilsættes væsken fra stegesoen lidt ad gangen. Bliv ved med at piske din sovs og undgå på den måde klumper.

    3. Kom fløde i sovsen og smag retten til med salt, peber, citronsaft, eddike og sukker.

    4. For det endelige gode resultat kan du skære noget peberfrugt i mindre stykker og komme det i sovsen. Peberfrugten giver lidt ekstra bid til retten.

    5. Til sidst hælder du din sovs tilbage i stegesoen over kød, løg og gulerødder.

Servering

  1. Server en god portion kartoffelmos eller kogte ris til din gullash. For at tilføje retten noget syre er syltede løg, agurker eller lignende også gode som tilbehør.