Dryaging: Sådan modner du oksekød derhjemme

Krogmodnet oksekød – også kaldet tørmodnet eller dryaged – vinder mere og mere indpas på danskernes middagstallerkner. Du kan købe dig til det hos slagteren, men du kan også sagtens modne kødet selv derhjemme.

 

Bliv klogere på dryaging her – hvor du også præsenteres for muligheder, som ligger i hver sin ende af prisskalaen, hvis du selv vil i gang derhjemme.

Hvad er dryaged oksekød?

Dryaging går i al sin enkelhed ud på at tørre kød over en længere periode, således at fugtindholdet nedsættes, og smagen bliver stærkere. Metoden har blandt andet også den fordel, at kødet bliver virkelig mørt – så det “smelter på tungen” – og får en smag, der bedst kan klassificeres som umami.

 

Ligesom noget ost og rødvin bliver bedre med alderen, kan oksekød også vinde ved at få tid til at modne. Dryaging aktiverer alt det gode smagspotentiale, der er i kødet

Hvor længe skal dryaged oksekød modnes?

Der er ikke et bestemt tidsforløb – men jo længere du kan vente, desto mere mørhed og koncentreret oksekødssmag opnår du. Et godt bud kan dog være alt mellem to uger og 90 dage.

 

Noget oksekød bliver modnet på hylder og andet hængt op i kroge. Metoderne ser vi nærmere på nu, hvor det handler om, hvordan du selv kan modne oksekød derhjemme?

Hvor skal dryagingskabet stå?

Hvis du er meget passioneret og har god plads i hjemmet, kan du investere i et skab til dryaging – også kaldet et tørmodningsskab – hvilket skaber de absolut bedste forhold for modningen. De fleste skabe har plads til, at kødet både kan hænge på kroge og ligge på hylder.

 

Som du nok kan regne ud, er sådan et skab ikke helt billigt. Hvis dit behov ikke er så stort, eller du blot vil prøve det af først, kan du begynde med en billigere metode – nemlig dryagingposer.

 

Dryagingposer – hvad kan de?

Dryagingposer er en forholdsvis billig måde til at modne kød og giver et meget velsmagende og lækkert resultat, der næsten er lige så godt som ved modning i et dryagingskab. Forskellen er bl.a., at poserne ikke kan rumme lige så store stykker som skabet

 

Poserne er lavet af et materiale, som tillader, at fugt kan fordampe ud af posen, samtidig med, at der ikke kan komme luft og bakterier ind.

Indlæg oprettet 8

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen
Videre til værktøjslinje