Modning af kød i modningsskab

Alle kan lide et godt stykke kød, og medmindre man er vegetar, er det ofte kødet, der er måltidets omdrejningspunkt. Selv om trenden i øjeblikket går i retning af, at flere bliver vegetarer, så er der stadig rigtig mange af os, der vil have vanskeligt ved at forestille os et liv helt uden kød. Det betyder dog ikke, at det ikke er en god ide at kigge sit forbrug lidt efter i sømmene, og mange af os vil med fordel kunne spise lidt mindre kød af en bedre kvalitet.

 

Før i tiden blev alt kød modnet ved at det hele, slagtede dyr hang på en krog (deraf navnet) i nogle uger. Kød modnet på denne måde gennemgår en proces, hvor en del af væsken i kødet så at sige fordamper. I løbet af modningstiden opstår der desuden en række enzymer, der nedbryder de skrappere muskelfibre. Kødet bliver mere mørt, mere intenst og får en dyb og koncentreret aroma. I modsætning hertil er det meste af det kød, vi køber i dag, slet ikke krogmodnet, men blot ”modnet” i særlige poser, der minder om vakuumposer. Fordelen ved dette er, at det går langt hurtigere, men poserne giver på ingen måde det samme resultat som det, man opnår ved krogmodningen.

 

Vil du gerne spise lidt mindre, men bedre kød, er dryaged/krogmodnet kød et rigtig godt valg. Kødet er så at sige mere koncentreret i både smag og konsistens, så man spiser mindre af det.

Har du først fået øjnene op for, hvad krogmodning kan gøre for kødets kvalitet, vil du med garanti aldrig mere vende tilbage til blot at spise det kød, man nu engang kan købe.

 

En løsning kan være selv at anskaffe sig et modningsskab. Heri kan du så modne alt dit kød selv og give det nøjagtig den tid i skabet, du ønsker. Et modningsskab er dog en større investering, da de fleste modeller koster omkring 30.000 kroner. Det er en større udskrivning for de fleste husholdninger, og naturligvis noget, man først skal overveje, om man vil investere i. Men ønsker du at spise lidt mindre kød, er skabet med garanti pengene værd, da du vil kunne udnytte dit kød på en helt anden måde.

 

Hvis du har brug for at skulle ud at låne penge til projektet, så er det en god ide at få et overblik over din økonomi, f.eks. ved at bruge sider som Moneybanker eller Spiir.

Er det for meget at bruge penge på, så er det et billigt alternativ i dry aging poser. De forhandles bl.a. hos Meatlovers Delight.

Held og lykke med dit kødprojekt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.